Vi går højsæsonen i møde og søger stadig et par ekstra tjenerafløsere, der som minimum kan blive indtil sæsonen slutter i september, og gerne længere. Jobbet består i servering i restauranten og til selskaber. I restauranten vil arbejdsopgaverne bestå i anvisning af borde, modtagelse af bestillinger, betjening af kasseapparat og præsentation af de enkelte retter. Til selskaber kan forekomme tallerkenservering, fadservering og skænkning af vine. Det er et plus, hvis du i forvejen har erfaring, men ellers lærer vi dig op i arbejdsopgaverne. Du får: - en god løn: 159,- i timen + tillæg - fantastiske kollegaer - en arbejdsplads med skøn beliggenhed - masser af erfaring at skrive på CV’et Lidt om os: - 175 år gammel kro, som gennem de senere år er blevet restaureret i rigtig badehotelstil - 29 værelser & 3 selskabslokaler - Ala carte restaurant med plads til 150 gæster - Gourmetrestaurant med plads til 40 gæster - Ungt, dynamisk team bestående af ca. 35 medarbejdere - Fransk inspireret køkken - Overenskomst med 3F/Horesta Lidt om dig: - Du er min. 18 år - Du er måske studerende, har sabbatår eller har andet arbejde ved siden af - Du er smilende og udadvendt - Du er høflig og serviceminded - Du er detaljeorienteret og har god ordenssans - Du kan arbejde aftner & weekends Stillingen ønskes besat: Snarest Ansøgning bedes sendt til: Karsten@tambohus.dk Ansøgningsfrist: Vi tager løbende imod ansøgninger – men kontakt os gerne hurtigst muligt.